Karens Mindes historie

Historien

Karens Minde var oprindelig en bondegård.
I 1879 byggede Johan Keller den nuværende vestfløj som asyl for åndsvage, dengang også kaldt alumner. Arkitekten var Vilhelm Klein. Fra 1914 byggedes nord- og østfløj med Einar Thuxen som arkitekt.
Asylet er opført i en periode, hvor man søgte tilbage til tidligere tiders arkitektur. En såkaldt renæssance stil: røde mursten med sandstensbånd og små sandstensbuster.
De over 100 alumner var beskæftiget med havebrug og husdyr. Nogle af staldbygningerne eksisterer stadigvæk.
Karens Minde blev overtaget af Københavns Kommune i 1980.
Åndsvageinstitutionen blev herefter nedlagt.
Siden slutningen af 80'erne har der været arbejdet på at indrette til kulturhus og bibliotek.
I efteråret 1996 blev vest- og nordfløjen renoveret til bydelsadministration og bibliotek som blev taget i brug januar 1997.

Kulturhuset blev officielt indviet i år 2000.

Forfatter, dr. pæd. Birgit Kirkebæk udgav i 2007 bogen "Uduelig og Ubrugelig - Åndsvageasylets Karens Minde 1880-1987"
Her beskrives livet på Karens Minde fra dets start til slut som sær institution.

Lokalområdet

Kgs. Enghave er en unik bydel. Den ligger i udkanten i byen, halvvejs til forstæderne og er omkranset af vand, grønne områder og industriområder.

Kgs. Enghave er en gennemplanlagt bydel. Den startede som arbejderklassens Hellerup, hvor B&Ws arbejdere kunne bo med lys og luft omkring sig.

Kgs. Enghave er stadig en grøn bydel.
Karens Minde Kulturhus ligger på det grønne Karens Minde område, der er meget brugt.
Også Vestre Kirkegård, Valbyparken og Tippen er populære åndehuller.

I dag er Kgs. Enghave præget af at være en bydel med en del sociale problemer, med mange små lejligheder og mange enlige. Men her er også ”højt til loftet”, en udpræget grad af tolerance og et levende foreningsliv. Her er mange meget aktive boligforeninger, miljøgrupper, lokalhistorisk arkiv med mere. Desuden er her jo Karens Minde Kulturhus og Kvartershuset, der begge har kulturelle tilbud.
Sydhavnsrådet er det lokalpolitiske organ, der koordinerer indsatsen mellem de forskellige grupper.

Fra 2007 vil bydelen have et egentligt lokaludvalg, der vil styrke det lokale arbejde.
Arbejdet i bydelen er præget af meget samarbejde på tværs af foreninger, væresteder, boligforeninger m.v., der giver et levende lokalmiljø.

Karens Minde Kulturhus

Karens Minde Kulturhus, kaldet Karens Minde Beboerhus indtil 30. september 1999, har siden 1993 været drevet som en selvstændig virksomhed af Karens Minde Kulturhusforening /Karens Minde Beboerhusforening Foreningen blev stiftet den 12. oktober 1988 med det formål at drive Kulturhuset og dermed sikre rammen om et mere alsidigt kultur- og fritidstilbud med størst mulig brugerinddragelse i kvarteret.
Kulturhusforeningen er opbygget efter gældende foreningsretlige regler med vedtægter, bestyrelse og med årlige generalforsamlinger, som primært vedtager årsregnskabet, det kommende års budget- og handleplan, samt vælger en bestyrelse.
Kulturhusforeningen er juridisk at betragte som en foreningsvirksomhed med eget SE- nummer og opfylder Told & Skats bestemmelser med hensyn til moms og regnskabsføring.
Kulturhusforeningen fører selv sit regnskab.
Det statsautoriserede revisorfirma Deloitte & Touche reviderer og kontrollerer foreningens samlede regnskab.

Kulturhusforeningen har driftsaftale med Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning og har overenskomst med Lager og Handelsarbejdernes Forbund.

 

Historisk rids - den lange vej til et brugerønsket og brugerstyret kulturhus

En vision spirer frem og får folkelig opbakning
Karens Minde, Sydhavnens "Slot", bydelens ældste bevarede bygning, blev bygget af Johan Keller i 1878 til hjem for åndssvage og døve. Stedet blev kendt både i og uden for Danmark for sit arbejde med terapien, der indgik som et bærende element i de åndssvages daglige liv, en terapi som var banebrydende for 100 år siden.

Siden 1980 hvor det blev kendt, at Karens Minde skulle ophøre som institution for åndssvage, har drømmen om et brugerstyret kultur- og aktivitetshus været et samlet mål for mange beboere i Sydhavnen. Karens Minde Beboerhusforening blev etableret i 1988 ved et stort åbent hus arrangement på Karens Minde, hvor over 2000 sydhavnere var med til at stifte foreningen i en atmosfære af kreativitet, musik, gøgl, mad og talere.

I et samarbejde med det daværende Syd-Vest Lokalråd brugte Karens Minde Beboerhusforening store ressourcer på at indsamle brugerønsker til det kommende kultur- og aktivitetshus. Det har været grundlaget for de udarbejdede rapporter og de forskellige projektforslag.

Her har ønskerne bl.a. været: Et hus med en grøn og bæredygtig profil, folkekøkken med økologiske råvarer som basis - til rimelige priser, flytning af det lokale bibliotek til Karens Minde for at skabe mulighed for et tæt samarbejde om aktiviteterne i huset.

Kommunen havde andre planer med huset – planer, der eksempelvis omfattede et alkoholambulatorium.

Der lå en stor og vanskelig opgave i at få politikerne i tale og få dem til at se behovet for et kulturhus, baseret på brugerønsker, i bydelen.

Det store gennembrud
Det store gennembrud kom i oktober 89. Med en kæmpe indsats fra store dele af medlemskredsen og folk der støttede ideen om beboerhuset, blev der udarbejdet en 16 m . lang plancheudstilling med behov, ønsker og forslag samt en model af et første fase forslag, som blev udstillet mange steder og skabte stor opmærksomhed. Ligeledes blev der udarbejdet en tilstandsrapport med økonomiske modeller for gennemførelsen af forslaget. En begyndende forståelse og imødekommenhed fra politikerne spirede frem.

Således skrev statsminister Anker Jørgensen bl.a. i forordet til tilstandsrapporten følgende:

"De planer, som Københavns Kommune har med Karens Minde, mener jeg er for ensidige. Der byder sig mange muligheder på Karens Minde for at imødekomme befolkningens ønsker. Om der derudover også kan indrettes rådgivende virksomhed og hjælp til mennesker, der er kommet i vanskeligheder på grund af narkotika og alkohol, er muligt. For de mennesker skal også hjælpes. Men det er vigtigt ikke at glemme det behov, som befolkningen i al almindelighed har for et godt og tidssvarende mødested med mulighed for menneskelig udfoldelse.
Jeg hilser derfor med stor tilfredshed den rapport, som Karens Minde Beboerhusforenings Byggeudvalg har fået udarbejdet.
Jeg håber meget, det vil være muligt at få Borgerrepræsentationen i tale, og at den vil tage hensyn til de her fremførte ideer."

Det var en tilkendegivelse, der styrkede troen på, at det var muligt at flytte holdningen i Borgerrepræsentationen, således at der kunne blive flertal for et beboerhus på Karens Minde med det indhold som bydelen ønskede.

Plancheudstillingen og modellen blev i oktober 89 opstillet til et magistratsmøde på Københavns Rådhus og til borgerrepræsentanternes møde forud for deres ordinære Borgerrepræsentationsmøde, hvor Karens Minde de 26. oktober var på dagsorden. En spændende aften og nat. Intet var givet på forhånd. En lang debat blev indledt, som endte med et positivt udfald.: ”Karens Minde skal blandt andet istandsættes til medborgerhus”.
Der blev flaget i Sydhavnen.

Et fundament for Karens Minde Kulturhus etableres
I foråret 90 indgår Karens Minde Beboerhusforening en aftale med Københavns Kommune om at indrette det 150 m2 . store anneks til Karens Minde. Annekset skal danne rammen om det videre arbejde med at udvikle ideerne, informere bydelen om mulighederne og indsamle yderligere ønsker til beboerhusaktiviteter.

Istandsættelsen bliver udført ved hjælp af mange frivillige hænder. Lokalerne bliver indrettet til lokalradio, informationscafé, møderum/rytterstue og åben skrivestue.

En kolossal udvikling bliver sat i gang. Behovet for at komme i gang med beboerhusaktiviteter bliver større og større, samtidig med at ønsker og visioner stiger støt.

Fremtidsværksted / ideudvikling
For at fastholde og udvikle bydelens ønsker, søger vi Statens Udviklingsmidler om penge til et fremtidsværksted - en weekend i Nordsjælland, hvor vi kan fordybe os og arbejde videre med at konkretisere visionerne.

Pengene bliver bevilliget og en meget broget skare på ca. 50 personer melder sig. Her er politikere, medarbejdere fra det lokale bibliotek, socialcenteret, læger, pensionister, arbejdsløse, foreningsfolk mfl. Kort sagt - et godt gennemsnit af bydelens folk drager af sted.

Kritik, vision og handlingsfaser bliver bearbejdet. Et materiale der kan anvendes i det videre arbejde bliver produceret. Nye aktivitetsgrupper opstår, som tæller blad- og cafégruppe, sy- og tøjbytningsklub, bygningsgruppe med ideværksted, mødregruppe, økonomigruppe og gymnastikhold. Annekset kan ikke rumme alle disse aktiviteter – der er nu brug for mere plads.

Et ønske om midlertidigt at anvende et større areal af Karens Mindes østfløj til at dække de dokumenterede behov for lokaler til møde- rådgivning og teateraktiviteter samt sociale projekter i Sydhavnen bliver overdraget formanden for kommunens rådgivende ungdomsudvalg Peter Martinussen. Ønsket bliver ikke imødekommet. Mange af grupperne går siden i opløsning eller finder andre alternativer.

Men ideudviklingen forsætter. Penge fra Sund by og Statens Udviklings Midler skaber muligheder for en tegne- og skrivekonkurrence blandt børnene i Sydhavnen med temaet "hvordan kan børn bruge Karens Minde", hvor der kommer rigtig mange forslag. Endvidere får vi økonomisk støtte til en økologisk dag på Karens Minde og til at engagere en tegnestue med viden om byøkologi, til udarbejdelse af et skitseforslag med grundlag i fremtidsværkstedets konklusioner.

Byens Tegnestue bliver valgt

Forslaget indarbejder vores ideer på en overbevisende måde - med de byøkologiske tiltag som vi ønskede. Skitseforslaget kommer til høring i bydelen, hvor hovedideerne bliver vedtaget. Et godt grundlag at arbejde videre på.

Flere åbent hus-arrangementer og indvielsen af annekset løber af stablen i denne periode.
Erik Clausen og Anker Jørgensen er blandt de mange gæster. Clausen holder indvielsestale.
Nogle dejlige og fornøjelige dage.

Mange nye samarbejdspartnere kommer med i udviklingsarbejdet og er med til at give ny inspiration. Det er særlig De Økologiske Igangsættere, Københavns Miljø- og Energi Kontor, Videnskabsbutikken på DTU, Kultur for en tudse, Kvarterløft Sydhavnen, andre medborgerhuse i København og i Danmark, Bruger Service, Sund By m.fl. Et samarbejdsnetværk vokser støt frem.

Kommunen giver nu grønt lys for at vi får råderum over gymnastiksalen og nogle tilstødende rum i Karens Mindes østfløj, således at vi kan holde større møder og kulturarrangementer.

Vor Fælles Fremtid, Plums Økologifond, Københavns Kommunes udviklingspulje og Kommissionen for Europæiske Fællesskab støtter det videre udviklingsarbejde økonomisk.

Grundlaget for udarbejdelsen af det endelige projektforslag er til stede.

En arbejdsgruppe med navnet "Baggrundsgruppen" bliver nedsat. Den er meget bredt sammensat med repræsentanter for Sydhavnens Bibliotek, Syd-Vest Lokalråd, Børnenes Dyremark, Økologiske Igangsættere i Sydhavnen, Radio Ratatosk, Radio Hammelstrup, Daghøjskoleprojektet, Naturbalancehuset, Socialcenteret Syd-Vest, Lejernes Landsorganisation, SF Syd-Vest, Socialdemokratiet og Karens Minde Beboerhusforening.

En projektbeskrivelse spirer frem og forslaget "Et sted for mig og mine naboer" ser dagens lys i efteråret 93. Det udsendes med en invitation til pressen, bydelens foreninger og institutioner, politikere og kulturpersoner, som tager vel imod projektet. Mange kommer på præsentationsdagen og er med i festlighederne.

1. magistrat og KUC støtter op om helheden i projektet. Biblioteksvæsnet går ind for at flytte det lokale bibliotek til Karens Minde.

Men tiden går og der kommer ikke initiativer fra kommunen, selv om det hvert halve år fra KUC lyder "at til foråret/efteråret går vi i gang". Intet sker udover at den ene kommunale arkitekt efter den anden overtager sagen og der hver gang skal begyndes forfra. Bygningerne forfalder mere og mere, indtil kommunen må gå ind og stoppe nedbrydningen. De kommer, men forlader stedet igen.

Selvom det udarbejdede projektforslag er af en meget høj kvalitet og støttes af KUC og biblioteksvæsnet, sker der ingenting.
Troen på at Karens Minde nogen sinde bliver kulturhus svinder år for år blandt mange i Sydhavnen,

Ressourcer går tabt i denne periode, men processen fortsætter alligevel. Det næste mål er, at Karens Minde bliver et af de Grønne Centre i Kulturbyåret, men udgangspunktet er utrolig dårligt, idet usikkerheden omkring bygningernes renovering bliver en stor hæmsko i forhandlingerne.

Kulturby 96 / Grønt center / Børnekultursted
I foråret 1995 lykkes det Karens Minde Beboerhusforening, i et tæt samarbejde med Vester og Nørrebro, at blive udvalgt til et af Kulturby 96´s 13 Grønne Centre,
Det er nu vigtigt at få gang i istandsættelserne, men processen går næsten totalt i stå.
KUC hjælper dog med at etablere tyverisikring og et alarmsystem i lokalerne. De betaler ligeledes for driften af systemet.
I juli 1995 starter det Grønne Center på Karens Minde aktiviteterne op med bygningen af en bjælkehytte til Danmarks første offentlige komposttoilet - som et symbol på bæredygtighed.
Der kommer langsomt flere kulturaktiviteter for børn og voksne. 1. maj 96 åbner foreningen en café, som bygger på økologiske retningslinjer.

Karens Minde Beboerhusforening går i samarbejde med KUC og Huse i Danmark om kulturbyprojektet ”Shortcut Europa, hvor andre kulturhuse i Danmark og i Europa kan få mulighed for at besøge de københavnske Medborger- og Kulturhuse. Mange kulturudvekslinger kommer i stand og nye ideer skabes, herunder de lokale Børnekultursteder.

Renoveringen af Karens Minde påbegyndes, da borgerrepræsentationen ønsker at placere det nye Bydelsråd på Karens Minde. Bydelsrådets administration skal anvende en stor del af bebyggelsen. Biblioteket flytter til Karens Minde. Renoveringen af huset omfatter ikke østfløjen, hvor Beboerhusforeningen holder til i stuen. Bydelsrådet, Biblioteket og Beboerhusforeningen enes om en ny arealfordeling.

Beboerhusforeningen bliver stillet i udsigt, at østfløjen vil stå færdig i januar 1998.
På opfordring fra Bydelsrådets kulturudvalg indvilliger Beboerhusforeningen i at udarbejde et nyt skitseforslag til indretning af kulturhuset i de resterende arealer. Der indkaldes til et offentligt møde, hvor et nyt skitseforslag forelægges de kommende brugere og mange af de arbejdsgrupper som havde med til at udarbejde de tidligere projektforslag. Forslaget accepteres og Bydelsrådets kulturudvalg godkender skitseforslaget med enkelte tilføjelser. Siden accepteres det af Stadsarkitekten, som udarbejder projekteringsmaterialet.

I 1997 indgår Beboerhusforeningen en aftale med kulturborgmesteren i Københavns Kommune om et 3-årigt forsøg med lokale Børnekultursteder. Kulturministeriet støtter ligeledes forsøget i opstartsfasen, Samme år støtter Arbejdsministeriet en ansøgning om et 1-årigt beskæftigelsesforsøg med at udvikle nye arbejdspladser på Karens Minde.
Midt i 1997 indgik Bydelsrådets Beskæftigelsesudvalg og Beboerhusforeningen en aftale om et Café/køkken beskæftigelsesprojekt.

I perioden 1997 til 1999 udvikles renoveringsprojektet og det udbydes i licitation. Renoveringen af den sidste del af Karens Minde er en realitet. Arbejdet påbegyndes i foråret 2000. Beboerhusforeningens aktiviteter flytter ud skurvogne, containere og et cirkustelt som indrettes til café.

I 1999 udbyder Bydelsrådet driften af Karens Minde Kulturhus i licitation. Beboerhusforeningen byder på licitationen. Foreningen vinder licitationen med de forbehold vedr. husleje, varme, vedligeholdelse og lign., som Karens Minde Beboerhusforening har taget.

Beboerhusforeningen skifter ved generalforsamlingen d. 30. september 1999 navn til Karens Minde Kulturhusforening, idet det er en forudsætning i licitationen.

I sommeren 2000 opslås den første stilling som leder af Kulturhuset. I oktober er ansættelsen en realitet. Karens Minde Kulturhus har endelig fået ansæt en leder.

Driftsaftalen med bydelsrådet underskrives 13. november 2000.

En ny udviklingsfase kan begynde.

Kulturhuset indvies
Den 4. maj 2001 kan Kulturhuset indvies. Det sker med 3 dages festligheder, hvor mange aktive deltog med teater, musik, dans og mad. I 2001 overdrages Kulturhuset en helt unikke og fredet Dansepavillon fra Sankt Hans Hospital i Roskilde. Dansepavillonen bliver genopført på Karens Mindes og indvies sommeren 2002 med en stor fest og Jazzfestival under Copenhagen Jazzfestival. Herefter kommer mange musisk udøvende, - såvel professionelle som amatører – til. Flere årstidsbestemte begivenheder og traditioner finder indpas i Pavillonen - Majstangsrejsning, Kultur for en Tudse, Jazzfestival, Bluesfestival, Cirkustræf og endelig Rødgrødsballet - en tradition som fulgte med pavillonen fra Sankt Hans Hospital.

Bydelsrådet nedlægges med udgangen af 2001, idet Bydelsforsøget opgives. Dette kaster Kulturhusforeningen ud i endnu en turbulent udvikling. Københavns Kommune overtager driftsaftalerne fra de berørte bydelsforsøgsområder. En model, hvor KUC kan blive den administrative overbygning for samtlige af kommunens medborger- og kulturhuse opgives, idet der er ønske om at nedlægge KUC og etablere en ny organisation, hvor alle husenes forskelligheder kan rummes. Byens Huse dannes.

En kort dynamisk periode, hvor mange af medborger- og kulturhusenes forskelligheder forsøges indarbejdet i den nye organisation, men Byens Huse opgives efter et halvt år.

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg opretter et nyt sekretariat for medborger- og kulturhuse, hvor Karens Minde Kulturhusforening i sommeren 2002 får en overgangskontrakt med København Kommunes Kulturudvalg. I slutningen af året indgår Kulturhusforeningen en 1-årig driftsaftale som forlænges året efter. I 2005 indgår Karens Minde Kulturhusforening en 4-årig driftskontrakt med København Kommunes Kulturudvalg. Det giver ro og plads til langsigtede mål.

Efter18 år er mange af Karens Minde Kulturhusforenings intensioner blevet til virkelighed.
Det Brugerstyrede Kulturhus med et demokratisk fundament, er fastholdt. Det sikrer en lokal opbakning og indflydelse på de aktiviteter, som tilbydes i Kulturhuset og de omkringliggende arealer. Netværket med grupper for det sociale, det økologiske og det kulturelle er bevaret og udbygget.

Kulturhuset rummer i dag bl.a. det lokale bibliotek, Lokalhistorisk Arkiv, rådgivning for børn og unge, konfliktrådgivning for voksne, netværksmedarbejder, lokal Agenda 21 sekretariat, integrationsprojektet Pailletten, Radio Karen og aktiviteterne omkring Glasformning, Videoredigering, Petanq, Malerfolket ”Brilleslangen”, Walk And Talk, Det Grønne Knæ, Karens Minde Lauget, Kunstudstillingerne med ferniseringer, Dansegrupper for Linedancere, Cirkeldans, Tango, Kultur For en Tudse, Sydhavnens Musikforening, Foreningen Bluegrass Music Denmark.

Udlejningsfaciliter til møder og fester, ugentlige musikarrangementer og en dejlig café med mange forskellige kulinariske oplevelser og den ugentlige spiseklub, onsdagsmiddagen.

De sidste nye aktivitet på stammen er en splinterny og rummelig øvecontainer, som kan lejes på timebasis til billige penge, samt et nyligt etableret samarbejde med Sofielund kulturhus, foreningens venskabshus i Malmø.